LETSPLAY

I November 1998 sidder to unge lærere “fanget” i et fugtigt, ildelugtende og dræbende varmt hotelværelse i Kystbyen La Ceiba, i det nordlige Honduras. En af historiens største og mest ødelæggende orkaner “Hurricane Mitch” raserer store dele af Caribien og Mellemamerika. Det er umuligt at komme væk fra byen.

Elektriciteten er væk. Der er oversvømmelser over alt, rationering på mad og intet rent drikkevand. De nattelige røverier og overfald får regeringen til at indsætte millitæret. Der bliver totalt udgangsforbud efter mørkets frembrud.

”Folk der bevæger sig udenfor efter kl. 18.00 vil blive skudt” er millitærets udmelding.

Aftener og nætter, på det lille, lumre og efterhånden ildelugtende hotelværelse, begynder at blive lange uden brisen fra loftsventilatoren, det elektriske lys og uden vand til at skylle efter med i toilettet. De to rejsende begynder, i starinlysets skær, at konstruere og opfinde spil for at få tiden til at gå.

Om dagen indsamler de materialer, og når udgangsforbudet træder i kraft, går den kreative proces i gang. Gamle valgplakater, drivtømmer, suppeterninger og emballage bliver lavet om til spilleterninger, brikker og spilleplade.

Efter seks dage bliver strandede backpackere fra et nærliggende hotel, inviteret til at spille et helt anderledes og interessant brætspil.

”Tænk hvis man ku’ leve af, at opfinde og udvikle spil”

Fra tanke til handling. Letsplay var begyndt

HURRICANE
MITCH
1998



SPILUDVIKLING

 
















"Det første Letsplay spil er under udvikling.
Hotelværelse, La Ceiba, Honduras 1998"

HVEM ER VI


Søren Maribo

Lærer & proceskonsulent
Idrætsuddannet på institut for idræt i København
Ejer af Letsplay
Kreativ produktudvikler
Kommunikations ansvarlig

Mathias Jensen

Lærer
Ejer af Letsplay
Kreativ produktudvikler
Økonomiansvarlig